Sommeren er kun et par måneder væk, og for flere betyder det ferie og ture enten indenfor eller udenfor Danmarks grænser.
Der findes efterhånden et hav af apps, som kan gøre din tur bedre eller nemmere, og vi har derfor samlet 9 forskellige, som du allerede nu kan downloade og teste frem mod din rejse til sommer.
GetYourGuide
GetYourGuide giver et hurtigt og overskueligt overblik over dine muligheder, når det kommer til kultur, mad, natur og sport. Næsten ligegyldigt hvor du skal hen, giver appen dig inspiration til, hvad du kan lave på din tur.
Du kan også booke din ønskede oplevelse direkte gennem appen. GetYourGuide sælger også pakkeløsninger, som indeholder eksempelvis offentlig transport og entré til diverse seværdigheder. Så hvis du vil være klar til udforske destinationen fra dag ét, kan du have have styr på adgang til museer og offentlig transport allerede hjemmefra.
Voi
De efterhånden vidt udbredte Voi-løbehjul er en god og sjov måde at udforske en ny by på, og firmaet har løbehjul i rigtig mange byer.
For at kunne fræse gennem byen på et løbehjul, skal du downloade Voi-appen. Du skal herefter oprette en konto og indtaste dine betalingsoplysninger. Appen tilbyder også betaling gennem Apple Pay og Google Pay, så du ikke skal have dit kreditkort frem.
Herefter vil du blive mødt af et kort, der viser dig, hvor i byen der står tilgængelige løbehjul henne. Scan herefter QR-koden på løbehjulet for at låse det op, og du er nu klar til at udforske byen!
Du betaler et lille beløb for at låse løbehjulet op og betaler herefter en lille sats pr. minut. Satsen kan variere efter land, så tjek dette, inden du låser op for et løbehjul. Det er også muligt at købe et 24-timers kort, så du kan fræse rundt hele dagen for et enkelt beløb.
Alternativt kan du også anvende andre firmaer som Lime, Bolt og Ryde.
OBS: Tjek altid den gældende lovgivning inden du stiger på. Eksempelvis er det lovpligtigt i Danmark at bære cykelhjelm når du kører på et el løbehjul.
Strava og AllTrails
Hvis du er mere til at udforske din destination i løbesko eller vandrestøvler, kommer der her to geniale apps - nemlig Strava og AllTrails.
Hvis du er løber eller elsker at cykle, kender du måske allerede Strava. Appen gør det muligt at måle dine aktiviteter på mange forskellige parametre såsom længde, hastighed, højdemeter, tid med mere. Men vidste du, at du også kan bruge appen til at finde ruter i nærheden af dig? Tryk blot på "Maps" i bunden og indstil dine præferencer i toppen, og appen vil give dig ruteforslag med tilhørende billeder.
Hvor Strava henvender sig til løbere og cyklister, henvender AllTrails sig i højere grad til dig, som elsker at vandre. Appen giver dig et overblik over populære ruter i nærheden af din destination. Søg blot i søgefeltet og få ruter af forskellige typer og længder.
Begge apps tilbyder betalte løsninger, som har et bredere udvalg af features.
TikTok
Nu tænker du måske: "TikTok? Er det ikke den der danseapp?"
TikTok er fantastisk når det kommer til at få inspiration til rejse om du så skal Hanstholm eller Madrid.
Med sin søgefunktion kan du lynhurtigt se videoer fra andre brugere som deler deres anbefalinger til de bedste seværdigheder, restauranter og måske endda gemte perler som du ikke selv ville have fundet.
Gennem TikToks videoformat får du også en bedre fornemmelse af en by og dens seværdigheder end fra turistbureauernes fotos.
Psssst mens du er igang kan du også følge os på TikTok på kosmos.renew 🤩